Hverdagen

Jeg har for flere år siden fået etableret 6 små højbede bygget op af de samme brosten, som er lagt på ”koteletbenet” og terrassen, de er limet sammen. Her dyrker jeg i det ene asparges, de har fået et bed, som er deres, Ligesom rabarberne og jordbærerne har fået det. Et bed med løvstikke, purløg og basilikum har jeg også. Altid et bed med ærter og et andet bed, hvor jeg eksperimenterer med majs, gulerødder, rødbeder, radiser og andet. Bedene er 40 centimeter høje og derfor gode at sidde på. Et klogt arrangement, der giver mig mulighed for at passe det selv. De skal selvfølgelig, ligesom drivhuset, vandes i vækstsæsonen. Derfor har jeg fået etableret en stor vintønde til husets nedløbsrør fra taget. Her opsamler jeg regnvandet og via en vandslange, vander jeg drivhuset og bedene med gratis regnvand.

Vinteren giver også gode muligheder for at sidde ved computeren og gå på nettet eller skrive en indkøbsseddel til Intervare sende og læse mail eller rydde op i min computers mange dokumenter. Vinteren er også tiden, hvor jeg får læst mange spændende og interessante bøger. Det er lydbøger, som jeg låner fra Nota.

Aldershvilevej.dk

Jeg er nu trådt ind i min pensionistalder. Noget jeg, i al hemmelighed, har set frem til. Jeg skal nu ikke længere, tidlig om morgenen, drage af sted mod pålidelige eller nogle gange upålidelige offentlige transportmidler, bus og S-tog, til mit underviserjob på Instituttet i Hellerup. Et job jeg godt nok har været glad for; men som også har været meget forpligtende og lidt af en tidsrøver. Mine forventninger til hvad jeg nu vil få tid til og al det jeg nu vil kunne gøre, er endnu ikke blevet indfriet. Men jeg har jo, på papiret, tilsyneladende mere tid nu

Alligevel vokser drivhusets planter mig ret hurtigt ud af min kontrol. Agurker, tomater, grønne pebere og chili blander sig imellem hinanden og snart ligner drivhusets indre et udsnit af den uberørte jungle på Borneo eller den ugennemtrængelige regnskov i Amazonas.

Min bror Leo kommer jævnligt forbi min matrikel på Aldershvilevej og vurdere den aktuelle tilstand. Nogle gange kikker han ind i drivhusets jungle, mens han kommer med en fornuftig anbefaling: ”Peter, næste år skal du skære lidt ned på antallet af planter i dit drivhus”! Det har han nu sagt i mange år og alligevel er det planterne, der overtager drivhuset fuldt og helt. Nogle gange kommer Frederik, mit barnebarn på 8 år, smilende ud af junglen, som en anden hovedjæger, med en agurk på størrelse med et stort græskar, idet han råber: ”se, hvad jeg har fundet”!

Anne Birthe har meget betænksomt givet mig to høns i fødselsdagsgave, da jeg i juli 2018 fyldte 70 år. Mit hønsehus var på det tidspunkt tom og savnede nye beboere. Rart, at jeg nu igen kunne tilføre køkkenet friske økologiske æg til husholdningen. Tanken med hønsene var også, at de skulle gå frit rundt i haven og nyde den smukke natur. Jeg hegnede derfor haven ind, hvor jeg fandt det nødvendigt. Blandt andet med et hegn i den nyplantede bøgehæk i baghaven. Det var hyggeligt, at kunne sidde i havestolen under solparasollen og høre hønsenes klukken, mens de fandt og fjernede snegle og biller, der ikke skulle være en del af naturen her. Men så en dag var hønsene væk. Jeg ledte og kaldte på dem. Så blev jeg klar over, at mine naboer uopfordret havde fået fritgående høns. Det udviklede sig til en spændende hønsejagt, hvor jeg blev nødt til at inddrage min søn Andreas. Han viste sig, at have et godt jagtinstinkt ved at fange den ene; men den anden var pist borte, ind til mine flinke naboer sidst på dagen fik den gennet ind af havelågen. Høns har åbenbart også brug for at få udvidet deres horisont.

I juli måned samler jeg familien til grillfest i min smukke have, også kaldet ”Hansens familiehave”. Flere gange har vi begyndt dagen med et besøg på frilandsmuseet eller en anden seværdighed. Her efter samles vi i haven til snobrød over bålet på havens bålplads og senere et grillparty på terrassen. Et par dage efter er det ”drengenes” tur til grillparty, nu hvor mit fadølanlæg er i gang.

Græsset slår Andreas og Frederik med plænetraktorens græsklipper. Når Frederik sidder på traktorens sæde alene, vejer han ikke nok til, at dens sikkerhedslås vil tillade, at den køre. Så ind til nu må han have sin far med. Rensning af tagrenderne, pudse vinduer, klippe og beskære vinplanterne, plukke, æbler og blommer, klare jeg selv. Plukke kirsebærrene sørger fuglene for.

Om vinteren er det første jule dag, hvor familien er inviteret til julefrokost, til den traditionsbundene grønlangkål og den hjemmelavede medister. En uges tid før frokosten har Lene, Leo og undertegnede fremstillet cirka 10 meter julekrydret medister, ved hjælp af min udmærkede pølsestopper, naturtarme, samt gode råd fra Morten, slagteren på Aldershvilevej. Min søster Anne og jeg køber ind og dækker et smukt julebord til 30 – 40 voksne og børn. Et arrangement vi igennem årene har fået stor viden og erfaring med og som vi synes er sjovt.

Allerede i begyndelsen af 1970’erne begyndte min bror og jeg at fiske fra Vedbæk havn. Den gang var det fra den båd, som 3 af mine venner og jeg havde bygget inde på Blindeinstituttet. Senere købte min bror og jeg en Kegnæs jolle af min ven Freddy fra Assens. Leo og jeg sejlede den fra Assens til Vedbæk. Det var en sjov tur, hvor vi blandt andet overnattede hos min storsøster og svoger i Vordingborg. Da jeg midt i 1970’erne flyttede fra Gl. Holte til Nørrebro, overtog Leos nabo Bjarne min andel af båden og Leo og Bjarne har fisket fra den lige siden. For et par år siden købte min søn Andreas skibet ”Maria.” En motorsejler, der overraskende nok drives frem af en el-mortor, når den ikke har hejst sejlet. Det er en fornøjelse, at sejle med den, da der ikke følger larmende motorstøj med; men blot skruens hyggelige rislen. ”Maria” hører også hjemme i Vedbæk havn. Det er en sund og fornuftig beskæftigelse, at sejle ud på Øresund og pilke sig en torsk eller to til frokosten eller aftensmaden. Her er det min bror og jeg, der er ude på sundet med Andreas og Frederik på det gode skib ”Maria”.

Hver uge, fredag eller lørdag, kommer Andreas og Charline og mine tre børnebørn Frederik, Simone og Julius og vi spiser aftensmad sammen. Tit, når Anne Birthe og Sille ikke er i deres sommerhus, kommer de og spiser med. Sille er en meget sød Engelsk cocker spaniel, som trives fortrinligt i familiens selskab. Om vinteren prøver jeg også at få et påskud til at tænde pejsen og til at stege en flæskesteg i ovnen. Frederik er med på den. Simone vil heller tegne, klippe og klister. Julius synes godt om klaveret, som han lige kan nå tangenterne på, når han står på tæerne.

Copyright @ All Rights Reserved